Du er her

2011

Et nyt generationsskifte, hvor Poul Sejr Nielsen går sammen med i4 Teknik A/S, A&K Teknik ApS og skaber en stor energientreprenør.

Historie

1956. Poul Sejr Nielsen, født i 1928 og uddannet blikkenslager løser næringsbrev og starter som selvstændig inden for VVS og blikkenslagerarbejde sammen med sin kone på Tværvej i Virum.

I løbet af få år vokser forretningen. De mange nye familier og parcelhuse i området skal have udført VVS og blikkenslagerarbejde, og Poul Sejr Nielsen får hurtigt et godt ry for pålideligt arbejde og god service.

I 1960’erne og 70’erne er en periode med mange opgaver som fast samarbejdspartner for blandt andet typehusfirmaet Svanenflügel og senere også Bülow & Nielsen, og Poul Sejr Nielsen arbejder i det meste af Nordsjælland og Storkøbenhavn. Husbyggeriet giver god beskæftigelse i disse år.

Poul Sejr Nielsen får samtidig fodfæste på projektmarkedet. De første meget store opgaver er VVS og blikentrepriser ved renoveringen af Nykredits store kontorejendom på Otto Mønsteds Plads i København samt Illums ejendom på Strøget.

1975 beskæftiger Poul Sejr Nielsen 65 mand og er en af Nordsjællands største og mest anerkendte VVS- og blikkenslagerfirmaer.

Samme år etableres en serviceafdeling, der skal hjælpe de mange private og erhvervskunder med service og vedligeholdelse af VVS-installationer og blikkenslagerarbejde. 

1984 flytter Poul Sejr Nielsen til Klintehøj Vænge i Birkerød, hvor firmaet fortsat har kontor, værksted og lager.

1994 ønsker Poul Sejr Nielsen at trække sig tilbage, og han sælger firmaet til sønnen Ole og to betroede medarbejdere, Jørn Rüsz og Asger Bonnichsen.

2006 Poul Sejr Nielsen fejrer 50 års virksomhedsjubilæum.

2011 Et nyt generationsskifte, hvor Poul Sejr Nielsen går sammen med i4 Teknik A/S, A&K Teknik ApS og skaber en stor energientreprenør.

Michael Madsen, der kommer fra i4 Teknik A/S, afløser Asger Bonnichsen som ny adm. direktør.

Lille-web